- (+45) 21 48 74 77
- dortheflak@gmail.com
- Frifragt fra 500,- DKK
Det er vigtigt at forstå, at både heste og mennesker kan være følsomme over for deres omgivelser. Denne følsomhed kan påvirke deres adfærd og trivsel. For at skabe et godt samarbejde er det derfor nødvendigt at tage hensyn til deres individuelle behov og reaktioner.
Når man arbejder med sensitive heste, bør man:
På samme måde er det vigtigt at anerkende, hvis et menneske er særligt sensitivt. Dette kan indebære:
Ved at tage hensyn til både heste og menneskers følsomhed kan man opbygge stærkere relationer og sikre et mere harmonisk samarbejde.
Jeg ønsker at dele mine erfaringer. Jeg har både en søn og en hest, som jeg vil beskrive som sensitive.
At være sensitiv er ikke en diagnose, men snarere en medfødt egenskab. Når man forstår denne sensitivitet, bliver det lettere at støtte sit barn, og det bliver også mere overskueligt at håndtere og ride en sensitiv hest.
Jeg er bekymret for, at nogle børn fejlagtigt får en diagnose og medicin, selvom de blot er sensitive og dermed bliver misforstået. Af den grund har jeg inkluderet en kort tekst om ADHD nederst på siden.
Sensitive mennesker er ofte meget følsomme og kan let blive misforstået af andre. De bliver ofte opfattet som personer, der “overreagerer”. Deres reaktioner på dagligdagens situationer kan være spontane og til tider fremtrædende, hvilket for dem er helt naturligt. Det er vigtigt at have dette in mente.
Hvis man dømmer dem uden at forstå baggrunden for deres reaktioner, kan det føre til misforståelser. Mange har ikke selv oplevet, hvordan det føles at blive misforstået, men for sensitive mennesker kan dette ofte udløse en reaktion. Det er derfor vigtigt at møde dem med forståelse og åbenhed.
De trives bedst i rolige omgivelser.
Sensitive personer arbejder mest effektivt alene eller i et stille miljø. Hvis dette ikke er muligt, kan de opleve stress, hvilket reducerer deres effektivitet og produktivitet. Støj eller krav om at håndtere flere opgaver samtidig kan føre til, at de føler sig overvældede.
1: De har svært ved at håndtere pres.
En stor mængde opgaver kan virke overvældende for dem. De foretrækker at fokusere på én opgave ad gangen og dedikere al deres energi og opmærksomhed til denne. Ofte er de meget kreative individer.
2: Sensitive personer foretrækker at undgå et kaotisk miljø. De trives ikke i omgivelser med høj musik, store menneskemængder eller for mange stimuli på én gang. En struktureret hverdag er vigtig for dem, da overstimulering fra lugte, lyde og afbrydelser kan forstyrre deres indre balance. Når denne balance forstyrres, kan det føre til irritation, både over situationen og over mennesker, der ikke forstår deres behov.
3: Følsomme personer har en tendens til at tage oplevelser meget personligt, hvilket ofte skyldes deres høje grad af empati. De reagerer stærkt på sociale uretfærdigheder og situationer, hvor en person udnyttes af en anden. Deres opmærksomhed på detaljer gør dem særligt dygtige til at analysere nonverbal kommunikation, som ofte afslører mere end ord. Denne evne gør dem i stand til hurtigt at vurdere, om en person er troværdig, eller om vedkommende skjuler noget.
4: De har brug for alene tid, som fisk har brug for vand. Meget følsomme personer har et stort behov for alenetid, som er lige så essentielt for dem, som vand er for fisk. Dette kan ofte overraske andre, da mange mennesker generelt undgår at være alene. For mange er ensomhed forbundet med en frygt for at føle sig isoleret fra omverdenen. Men for særligt sensitive personer er det modsatte tilfældet. De opsøger bevidst øjeblikke med ro og stilhed, hvor de kan være uforstyrrede af ydre påvirkninger.
Det er derfor ikke usædvanligt, at de takker nej til sociale invitationer, slukker deres telefon for en dag eller undlader at besvare beskeder. Denne adfærd kan dog nogle gange skabe misforståelser i deres relationer.
5: Hvis noget gør ondt, er de ikke de samme mennesker. Mange sensitive mennesker har en særlig fin balance, der ikke kun påvirkes af mentale forhold, men også af fysiske fornemmelser. Dette skyldes deres stærke forbindelse til både krop og sind. Symptomer som hovedpine, mavesmerter, sult eller andet fysisk ubehag kan føles overvældende for dem. Disse oplevelser kan føre til pludselige ændringer i deres adfærd, hvilket ofte vækker bekymring hos omgivelserne.
Det kan til tider være udfordrende at omgås meget følsomme personer, da det kan være vanskeligt at sætte sig i deres sted.
Heste er meget modtagelige over for energier i deres omgivelser, selv på flere meters afstand. De påvirkes i høj grad af både ydre begivenheder og deres egen indre tilstand. Deres høje sensitivitet gør, at de opfatter mere end mange andre heste, hvilket samtidig betyder, at de er mere sårbare over for skader. Selv små påvirkninger kan have stor indvirkning på dem.
Den følsomme hest reagerer hurtigt på selv små ændringer i omgivelserne. Den er ofte lydsensitiv, let at forskrække og har en tendens til hurtigt at blive stresset. Desuden har den en forhøjet risiko for at udvikle mavesår.
Hesten bliver hurtigt overstimuleret både fysisk og mentalt. Det er derfor vigtigt at respektere dette og undlade at pålægge hesten mere stimuli eller flere input, end den kan håndtere. Som rytter risikerer du ellers at belaste hesten mentalt, hvilket kan føre til stress og mistrivsel.
Mange indtryk kan hurtigt føre til en form for mental overstimulering. Dette kan eksempelvis ske, hvis hesten rides af en mindre erfaren rytter, der ikke formår at kommunikere klart. Det kan resultere i, at hesten bliver forvirret og utryg under ridningen.
Den sensitive hest opfanger i høj grad energierne i sine omgivelser. Derfor er det vigtigt, at du som rytter er bevidst om din mentale tilstand, inden du arbejder med hesten eller blot tilbringer tid med den. Hvis du har en dårlig dag eller føler dig stresset, bør du undgå at opsøge hesten af pligt. Tag i stedet en pause og træk vejret dybt ti gange, inden du går ind til hesten. På den måde kan du møde den med ro og nærvær, hvilket er afgørende for, at hesten kan føle sig tryg og tilpas i dit selskab.
Din hest reagerer også på dårlige stemninger i stalden og kan trykke sig, hvis man hæver stemmen overfor den.
Den sensitive hest er mere opmærksom og reagerer stærkere på sine omgivelser. Når man siger, at den “ser spøgelser” eller er bange for alting, skyldes det ofte, at den reagerer på ting i naturen, som den ikke forstår. Et godt råd er at hjælpe hesten med at forstå sine omgivelser. Hvis den for eksempel springer til side ved synet af en træstub, kan du berolige den ved at vise og forklare, at det blot er en træstub, som ikke udgør nogen fare. Jo bedre du bliver til at kommunikere med din hest og forklare, hvad den ser, desto mere tillid og ro vil den opnå.
Den sensitive hest påvirkes hurtigt følelsesmæssigt, hvis den skifter ejer uden at forstå årsagen eller modtage nogen form for forberedelse fra rytteren eller ejeren. Hesten knytter sig stærkt til sine mennesker og trives ikke med at være alene eller klare sig uden deres støtte.
Fysiske overstimuli hos heste kan vise sig ved, at hesten hurtigt bliver følsom og trækker benene op, når den bliver striglet. Den kan reagere hurtigt under ridning og udvise tegn på ømhed. Derudover kan den være sensitiv over for hovedtøj, dækken eller sadel, især hvis disse ikke er placeret korrekt. Hesten kan også være sky over for berøring eller reagere på vibrationer ved klipning. Sensitive heste har ofte en tendens til at være hypermobile. I visse tilfælde kan de nægte at bevæge sig forbi et område, hvor en anden hest er død eller blevet aflivet, da de opfatter energierne omkring stedet meget tydeligt.
Typisk adfærdsproblemer du vil kunne se hos den sensitive, hvis den ikke bliver forstået.
Jeg håber, at det var klart og forståeligt.
Jeg arbejder med børn i klinikken, herunder både børn med ADHD og børn, der er særligt sensitive.
En amerikansk neurolog stiller spørgsmålstegn ved, om ADHD overhovedet eksisterer. (Det samme gør jeg).
Der er en tendens til at overmedicinere børn, hvilket kan føre til, at man overser barnets individuelle behov og forståelse. Det kan ofte virke som en let løsning at stille en diagnose.
Børn, der udviser symptomer som manglende evne til at holde opmærksomheden, uro, vanskeligheder med at sidde stille, koncentrationsbesvær, impulsiv adfærd og generel rastløshed, får ofte diagnosen ADHD.
Medicinen, der anvendes til behandling, kan have alvorlige bivirkninger. Disse kan inkludere hjerteanfald, brystsmerter og et øget behov for smertestillende medicin.
Richart fortæller om en klient, en 7-årig pige, hvor medicinen ikke havde den ønskede effekt. Hun havde svært ved at koncentrere sig i undervisningen og forstyrrede ofte klassen. Efter en synsundersøgelse opdagede Richart, at hun var nærsynet og ikke kunne se tavlen. Hendes manglende engagement skyldtes dette problem. Efter at have fået briller ændrede hendes adfærd sig markant, og symptomerne på ADHD forsvandt nærmest fra den ene dag til den anden.
Han nævner også en dreng, der led af jernmangel, som påvirkede hans helbred og adfærd. Richart understreger, at der er mange lignende eksempler.
Ifølge Richart bør man altid starte med at fokusere på grundlæggende faktorer som en sund kost, regelmæssig motion og tilstrækkelig søvn. Han opfordrer desuden til at bevare roen og undgå forhastede konklusioner.
I Danmark var der i 2001 registreret 2.400 børn med ADHD, mens antallet i 2012 var steget til 38.000 børn, der modtog ADHD-medicin.
Forskning viser, at børn har en øget risiko for at udvikle ADHD, hvis moderen har indtaget alkohol eller røget under graviditeten. Derudover kan børn, der er født for tidligt eller med lav fødselsvægt, samt børn med en genetisk disposition, også have større sandsynlighed for at udvikle lidelsen.
Børn med ADHD har behov for tydelige rammer og en direkte kommunikationsform. Det er vigtigt at tale klart og opretholde øjenkontakt for at sikre, at budskabet bliver forstået. Ifølge Richart hjælper medicin med at øge barnets opmærksomhed og aktivitet i de dele af hjernen, der styrer koncentration og planlægning.
