Kropsbehandling til hund i Ringkøbing

Behandling af hunde i klinikken.

Jeg tilbyder kropsterapi massage til hunde, Jeg har stort fokus på anatomi og fysiologi samt hundes naturlige kropsbygning og holdning, som på effektiv vis løsner muskler, led, sener, bindevæv og nervebaner. Kropsterapi massage er en dybdegående behandlingsform, der øger blodcirkulationen, styrker immunforsvaret, understøtter udskillelsen af affaldsstoffer og medvirker til at forebygge skader.

Jeg benytter healing og telepati i samarbejde med hunden gennem hele behandlingsforløbet. Kroppen betragtes som en samlet helhed, hvor skævheder, smerter, stivhed, spændinger, ubalancer og uro kan påvirke hinanden indbyrdes. Den mentale tilstand kan desuden resultere i adfærdsproblemer. Under behandlingen kan hunden udvise tegn på afspænding, for eksempel ved at gabe, smaske eller slikke sig, når nervebaner og krop slipper spændinger. Jeg har stort fokus på anatomi og fysiologi samt hundens naturlige kropsbygning og holdning.

Kropsterapi forbygger skader.

Muskelspændinger – Gigt, smerter og stivhed – Halthed.- Seneskedehindebetændelse.

Bindevævsmassage fremmer blodcirkulationen og understøtter fjernelse af affaldsstoffer

Sår, infektioner og hævelser- Adfærdsproblemer, herunder traumer, nervøsitet, uro, aggression og stress

Balancering, energiarbejde og healing og Åndedrætsøvelser.

Hunden behandles på en briks i Ringkøbing, hvor der benyttes en magnetisk topmadras for at fremme blodcirkulationen og afspænde musklerne. Dette gør det muligt at arbejde mere i dybden på en skånsom måde, hvor healing og telepati kan inddrages. Behandlingen fortsætter herefter med kropsmassage, og der kan suppleres med akupunkturpunkter samt andre metoder, hvis det vurderes relevant.

En behandling på 60 minutter koster 600 kr. Hvis hunden ikke kan gennemføre hele behandlingen, betaler I kun for den tid, hunden modtager behandling.

Vetcare: Scanning af muskler, sener, skader, sår, gigt m.m. Anvendes også i visse behandlinger.

Læs mere om behandlingen: https://dortheflak.dk/hunde-behandling/

Kropsbehandling af din hund

Muskler, sener, bindevæv.

Kropsbehandling: Det lyder måske overraskende, men også hunde kan få spændinger.

Kropsterapeutisk massage til hunde løsner effektivt muskler, led, sener, bindevæv og nervebaner. Det er en dybdegående behandlingsform, der øger blodcirkulationen, styrker immunforsvaret, understøtter udskillelsen af affaldsstoffer og forebygger skader.

Jeg behandler både familiehunde, udstillingshunde og jagthunde – fra Chihuahua til Berner sennenhund.

Telepati

Telepati: Hunden kommunikerer ofte mere, end man umiddelbart bemærker. Under hele behandlingen opretholder jeg en tæt kontakt med hunden. Det er afgørende, at vi forstår vores hund for at skabe et velfungerende samarbejde baseret på glæde og tillid.

Din hund opfatter dette og kan vejlede dig, hvis du er åben og lytter. Hvordan kommunikerer du med sin hund?

Taler du med din hund, eller til din hund?

Min bog kommunikation og selvudvikling kan købe på webshoppen: https://dortheflak.dk/vare/kommunikation-og-selvudvikling/

Healing

Healing: Bruger jeg i alle af mine behandlinger. Healing er en energiform, der medvirker til at skabe større forståelse af dyrets tilstand, herunder dets sundhed og mulige udfordringer. Gennem denne proces bliver det muligt at kommunikere med dyret og lokalisere skader eller blokeringer.

Når telepati inddrages, får jeg en mere dybdegående indsigt i dyrets tilstand. Jeg benytter healing og telepati i al kontakt med dyr og arbejder med alle dyrearter, lige fra kaniner til heste.

Online Hundekursus

Online kursus: På dette kursus får du viden om, hvordan du kan forstå din hunds adfærd. Du bliver introduceret til begrebet telepati og får vejledning i, hvordan du kan opnå en dybere forbindelse til din hund. Det giver dig mulighed for at kommunikere med din hund og få svar på dine spørgsmål.

Kurset kan købes her i webshoppen: https://dortheflak.dk/vare/hundekursus-i-telepati/ – god fornøjelse.

 

Telepati: Bruger jeg i al mit arbejde med dyr. Telepati er en form for kommunikation, hvor man, ligesom i en samtale mellem mennesker, kan stille spørgsmål og få svar. Det gør hele processen væsentligt mere effektiv. Det er essentielt, at vi forstår vores dyr, for der findes ikke “dumme” dyr – de gør altid deres bedste. Ofte er det vores egen adfærd, der påvirker dyrene negativt, uden at vi nødvendigvis er klar over det. Først når vi bliver mere bevidste om os selv, kan vi begynde at forstå og lytte til dyrene på et dybere plan. Når vi er i bedre kontakt med os selv, bliver vi mere åbne over for de højere frekvenser og kan lettere opfatte, hvad dyrene forsøger at formidle.

Hunde har brug for særlig opmærksomhed, fordi de lever under vilkår, der adskiller sig fra deres naturlige livsbetingelser. De kan ikke bevæge sig frit over store områder og søge føde hele dagen. I stedet er de afhængige af os til at få dækket deres behov, herunder træning, jagt, gåture og generel pleje.

Derudover har vi et ansvar for at sørge for, at de får nok dagslys. Naturligt dagslys er afgørende for hundens helbred, da det medvirker til dannelsen af D-vitamin, understøtter en sund knogleudvikling, stabiliserer blodtrykket, regulerer døgnrytmen og bidrager til en balanceret hormonproduktion.

Healing kan medvirke til at lindre eller afhjælpe følgende: skader, smerter, sorg, tab, vrede, angst, sygdom, belastende behandlinger, misforståelser, kommunikationsudfordringer og inflammation. Derudover kan healing også bruges forebyggende.

Hunde reagerer generelt mere positivt på healing end mennesker, da de ofte nemmere giver slip på både fysiske og psykiske spændinger. De har ikke de samme forbehold, som mennesker typisk kan have. Healing støtter hundens chakra og kan bidrage til at skabe balance og harmoni i hundens tilstand.

Som mennesker har vi ansvaret for vores hunde og bør undgå at stille krav, som de ikke har mulighed for at opfylde.

  • Indre ro og balance er væsentlige for både dig og din hund.
  • Det er nødvendigt at skabe balance i dit liv, herunder arbejde, ægteskab og familieliv, for at kunne fastholde motivationen i forhold til din hund.
  • Vælg din hunds arbejdsområde med omtanke – for eksempel en jagthund til jagt eller en hyrdehund til hyrdeopgaver.
  • Du vil opnå bedre resultater med din hund, hvis du vælger en race, der matcher dine behov, din livsstil og den planlagte anvendelse.
  • Skab variation i din træning for at få en mere tilfreds og samarbejdsvillig hund.
  • Træn din hund til at reagere på diskrete signaler, og vær selv opmærksom og til stede for at kunne registrere dem.
  • Arbejd målrettet på at styrke hundens lydighed, samarbejdsevne og tillid gennem konsekvent og positiv træning.

Jeg ønsker dig held og lykke med din hund.

Telepati via mail.

Har du spørgsmål til dit dyr?

Det kan være om adfærd, træning, skader, sygdomme eller udfordringer, du oplever med dit dyr.

  • Du sender en mail til dortheflak@gmail.com med et nyere foto af hele dyret, hvor et øje er tydeligt og gerne hele kroppen set fra den ene side. Der må ikke være andre dyr på billedet, da de kan forstyrre.
  • Det er vigtigt, at du skriver dyrets navn, alder og køn samt dine spørgsmål.
  • Angiv gerne, hvornår du har mulighed for at afslutte på telefonen.
  • Jeg påbegynder arbejdet, når jeg har modtaget 600,- via MobilePay 20209.
  •  

Jeg foretrækker at lave telepati via mail. Her sidder jeg uforstyrret og har kun fokus på dyret. Hvis man er i en hestestald, kan der komme nogen gående på gangen, og de andre heste har en tendens til at blande sig i samtalen. Derfor får både du og jeg mere ud af det via mail.

  • Vi afrunder via telefon, til flere spørgsmål og fremtidsplan.

I enkelte tilfælde oplever jeg, at dyr ikke ønsker at dele så meget, fordi de bliver overraskede over, at jeg forstyrrer dem; det gælder især ungdyr eller dyr i ubalance, og derfor kan jeg nogle gange have brug for et par dage til at kommunikere med jeres dyr.

Alt hvad jeg laver med dyr, foregår med telepati som en del af processen; telepati er kommunikation, på samme måde som når du og jeg taler sammen, stiller spørgsmål og modtager svar, hvilket gør det hele betydeligt lettere. Jeg kommunikerer både, når jeg behandler, underviser og træner.

Jeg arbejder telepatisk med alle slags dyr som heste, hunde, katte, geder, køer, grise, kaniner m.m.